kropspsykoterapeut kirsten kristensen

Energi til frihed


Som menneske bruger vi megen tid til at have kontrol over vores tilværelse, da det giver sikkerhed, er kendt og trygt. For samtidig at have en oplevelse af frihed i livet, er der en grænse for, hvor megen kontrol der er hensigtsmæssig.

Ved for megen kontrol standser livet så at sige. Der sættes en bremse på din livsudfoldelse og din livsenergi bliver bundet. Der sker en stivnen fysisk, tankemæssigt og følelsesmæssigt. Spontane handlinger ophører.

Har du for vane at ty til kontrol og simplificering, når noget skal løses, vil du uvilkårligt  afhjælpe problemer med endnu mere kontrol, og dermed er du inde i en ond cirkel. Energien fastlåses så angst og depression lurer lige om hjørnet.

Spørgsmålet er, om du kan opleve en fornemmelse af kontrol over din tilværelse, på en fleksibel måde?
Jeg tror, alle kender fornemmelsen når det lykkedes.
Som f.eks. når man  kører på cykel, står på ski eller bevæger sig frit i vandet - eller har en god kontakt med et andet menneske. Så mærker vi denne behagelige oplevelse af frihed samtidig med at vi har kontrol.

Web-Effect CMS